![[X]](/site/upload/2009/06/close.gif)
RELIGIONER I UNGARN
Der findes mindst to kirker i hver en ungarsk by - en romersk-katolsk og en protestantisk - og sidstnævnte kan enten være luthersk eller kalvinistisk. Frem til anden verdenskrig kunne der også være en synagoge. Man ser dog fortsat også en serbisk-ortodoks eller en græsk-katolsk kirke her og der.
To tredjedele af befolkningen er katolikker, 20% er kalvinister, 5% er lutheranere og 7% tilhører andre trosretninger.
"Ur-ungarerne" (magyarerne) var hedenske nomader og dyrkede naturen i stedet for guder. De havde været på vandring mod vest fra de asiatiske stepper nær Uralbjergene i flere hundrede år. De blev først kristne efter at have opgivet livet til hest, skiftet livsstil og grundlagt en stat i Det Karpatiske Bassin et stykke inde i 900-tallet.
Vores første konge, István (Stefan, 975-1038), forstod at landets eksistens var afhængig af en tilpasning til den europæiske kultur. Trods folkelig modstand lod han derfor bygge kirker rundt om i landet, og med hjælp fra munke samt præster fra Rom og Venedig konverterede han sit folk til kristendommen. Kongen blev kåret til helgen i slutningen af 1000-tallet, og hans nu 1000 år gamle krone kan man i dag beundre i parlamentsbygningen i Budapest.
I dag er kirken adskilt fra staten, som dog fortsat giver den vis finansiel støtte. Der findes ca. 3.000 menigheder rundt om i landet, og de fleste af dem er romersk-katolske. Men der findes yderligere elleve kristne trosretninger, der hver har deres ceremonier og tolkning af biblen; herunder armenske, baptistiske, græske og koptiske kirker. Der prædikes normalt på ungarsk, men enkelte steder foregår det på latin eller et helt tredje sprog.
De romerske katolikkers religiøse centrum er den dag i dag Esztergom, hvor kong István blev født og i julen år 1000 kronet til konge. Efter kongens ønske blev byen landets første kongelige og religiøse hovedstad. Basilikaen, der er den største kirke i landet, og byen er sæde for ærkebiskoppen. Desuden har vi 14 andre stifter, hvoraf syv blev grundlagt af Kong István i begyndelsen af 1000-tallet.
Den næststørste religiøse gruppe, som hver fjerde ungarer tilhører, er protestanterne, som omfatter kalvinister og lutheranere. Protestantismen spredte sig mest i den østlige del af landet fra midten af 1500-tallet.
Engang var Ungarn det land i Europa, der havde den største andel af jøder i befolkningen. Jøderne kom hertil i 1300-tallet, da de måtte flygte fra andre dele af kontinentet og fik da et fristed af den ungarske konge. Middelalderlige synagoger finder man i de gamle købstæder rundt om i landet.
Anden verdenskrigs rædsel ramte de ungarske jøder hårdest af alle, og de fleste mistede livet. I dag lever omkring 100.000 jøder i landet. De fleste synagoger blev ødelagt under krigen eller blev senere taget i brug til kulturelle formål. I Budapest ligger fortsat Europas største og smukkeste synagoge, der vidner om, hvor rig og betydningsfuld jødedommen engang var i Ungarn.
I dag findes der over 140 religiøse grupper og kirker i Ungarn. Efter ungarsk lov rækker det, at blot 100 personer er enige om det åndelige indhold, for at man skal kunne indrette og registrere en ny kirke. Foruden de fire store kirker med historiske rødder i Ungarn, findes der omkring 20 andre religiøse grupper som feks. Buddister, hinduer, krishnatroende, muslimer og scientologer. Der findes også keltiske wicca-grupper, sharmanister og endda et hekseselskab med 150 medlemmer.